På CWO har vi en masse faciliteter at tilbyde, som alle er inkluderet i huslejen
Sport
På CWO er der tennis-, basketball-, fodbold- og beach volley-baner til fri afbenyttelse.
Fælles arealer
Adgang til store fælles græsarealer med legeplads, hængekøjer, bænke og parkeringspladser til cykler og biler.
Gårdmiljø og fælleshuse
Lejlighederne på CWO er fordelt i 10 gårde med 20 lejligheder hver. Til hver gård hører et fælleshus, som er gratis at benytte. I hver gård findes der vaskerum, affaldscontainere, et aflåst cykelrum og i nogle gårde et aflåst opbevaringsrum.
Fredagsbar og store festlokaler
I bygningen ved legepladsen findes der festlokaler, som kan lejes for et mindre beløb. Det er også muligt at låne en stor grill. Festlokalerne benyttes de fleste fredagsaftener til afholdelse af fredagsbar, hvor alle beboere er velkomne.
Træningsrum
På CWO findes der et lille træningsrum med crosstrainere, håndvægte, vægtstang, stepmaskine og ribbe samt andet træningsudstyr.
Cykelværksted
På CWO er der adgang til et lille cykelværksted med fastmonteret kompressor og de mest nødvendige værktøjer. Det er muligt at ophænge cyklen mens man arbejder på den.
Gratis vask
Vaskerummene i hver gård er til fri afbenyttelse. Det eneste krav er at man selv medbringer vaskepulver.
1 Gbit/s internetforbindelse
CWO er koblet til internettet gennem en hurtig gigabit (1000/1000 Mbit/s) forbindelse gennem Forskningsnettet.